Lungekræft er i Danmark en af de hyppigst forekommende kræftformer. I Danmark udgør lungekræft ca. 1/3 af alle kræfttilfælde hos mænd og 1/4 af kræfttilfælde hos kvinder. Men hvad er lungekræft egentligt? Der skelnes mellem to former for lungekræft.1
De to former differentierer sig i deres progression og behandlingsmåder.1 Denne side fokuserer på ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som er den mest almindelige form for lungekræft, som udgør 87% af alle tilfælde.2
Lungerne består af to lunger, hvoraf den venstre lunge har to lapper, og den højre lunge har tre. Strukturelt minder lungerne om et træ: Hovedbronkierne (store grene) forgrener sig fra luftrøret, som yderligere forgrener sig i mindre bronkier (små grene) og bronkioler (forgreninger). I enden af de mindste bronkioler er der i alt cirka 300 millioner alveoler (blade), hvor ilt og kuldioxid udveksles mellem blodet og luften. Når vi indånder, suger vi ilt ind og frigiver kuldioxid, når vi udånder.3
Vores krop består af milliarder af celler, der deler sig for at erstatte gamle celler med nye. Vores krop sikrer, at celler ikke deler sig ukontrolleret. Dog kan visse faktorer skade det genetiske materiale og forvandle en sund celle til en kræftcelle. Kræftceller reagerer oftest ikke på kroppens signaler, så som stopsignaler under celleding. Ved ukontrolleret celledeling udvikler der sig en tumor. Kræftceller kan også invadere nabovæv og sprede sig - via blodet og lymfesystemet i hele kroppen - hvilket kan føre til metastaser. Metastaser er sekundære tumorer, der kan dannes i andre dele af kroppen som følge af migrerende tumorceller.
Lungekræft – hvad skal du være opmærksom på?
Lungekræft kan være svær at opdage i starten, fordi sygdommen ofte ikke giver tydelige symptomer, før den er blevet mere alvorlig. Mange små svulster i lungerne giver slet ingen tegn, og derfor opdages sygdommen ofte sent.
Når symptomerne viser sig, kan de være meget forskellige – og de kan ligne symptomer på andre, mindre alvorlige sygdomme. Det gør det svært at stille diagnosen tidligt.
Typiske symptomer kan være:
• Langvarig hoste – især hvis du er ryger
• Hæshed eller åndenød
• Brystsmerter
• Blod i opspyttet
• Gentagne lungebetændelser
• Hævelse i ansigtet eller på halsen
Andre mulige tegn:
• Hovedpine
• Træthed
• Vægttab
• Nedsat appetit
Disse symptomer kan skyldes selve svulsten i lungen, men også spredning (metastaser) til andre dele af kroppen – for eksempel hjernen, hvor det kan give kramper eller lammelser.
Nogle former for lungekræft kan også give mere usædvanlige symptomer, fordi svulsten danner stoffer, der påvirker kroppen på en anden måde.
Der er risikofaktorer, der kan fremme udviklingen af lungekræft. Disse opdeles i erhvervede og genetiske risikofaktorer. Erhvervede risikofaktorer opstår fra eksterne påvirkninger, der kan skade kroppens celler og føre til genetiske ændringer (mutationer). Disse inkluderer for eksempel:
Men det betyder ikke, at du uundgåeligt vil udvikle lungekræft, hvis du udsættes for en eller flere af risikofaktorerne. Livsstilsændringer (motion og en afbalanceret, sund kost) eller visse beskyttende foranstaltninger på arbejdet kan også minimere din risiko for at udvikle sygdommen. Men selv hvis du lever et helt sundt liv, kan lungekræft opstå på grund af en genetisk mutation, hvis der opstår en fejl under DNA-duplikation før celledeling, og denne fejl ikke rettes. På grund af denne genetiske disposition har børn, hvis forældre har lungekræft, dobbelt så høj risiko for at udvikle sygdommen selv end børn, hvis familie ikke har en historie med lungekræft.
Tidlig påvisning af genforandringer (mutationer) i ikke-småcellet lungekræft, især adenokarcinomer, er vigtig for at kunne vælge den mest effektive behandling, når der findes målrettet medicin. Hvis der findes flere forskellige behandlingsrelevante mutationer i samme tumor, kan det give ny viden om sygdommen og have stor betydning for både behandling, prognose og forskning.4
Tumoren er begrænset til et mindre område i lungen, og der hverken er påvirkning af lymfer eller nogen metastaser til stede.
Tumoren er fortsat lille, men de omkringliggende lymfer er påvirket. Eller tumoren er vokset, men der er ingen påvirkning af lymferne.
Dette stadie omfatter et meget forskelligartet klinisk billede. Tumoren er fremskreden og har spredt sig til lymfeknuderne. Eller tumoren er stor og har spredt sig til det omkringliggende væv, men har endnu ikke spredt sig til lymfeknuderne.
Der er mange behandlingsmuligheder tilgængelige. Nogle terapier påvirker hele kroppen (systemiske), mens andre kun påvirker lokalt og retter sig mod tumoren (lokal eller målrettet). Der findes dog ikke en universel behandlingsplan for patienter med lungekræft. Hver kræft er unik, og den passende behandling for hver patient afhænger af forskellige faktorer. Disse inkluderer patientens generelle helbred, lungefunktion og tilstedeværelsen af
1. Lungekræft - Sundhed.dk - https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/sygdomme/svulster/lungekraeft/ - Sidst tilgået 17.07.2025.
2. Lungekræft, ikke småcellet - Sundhed.dk - https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/sygdomme/svulster/lungekraeft-ikke-smaacellet/ - Sidst tilgået 17.07.2025.
3. Lungerne - Sundhed.dk - https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/om-lungerne/lunger/ - Sidst tilgået 17.07.2025.
4. Tafe L. et al., Clinical Genotyping of Non–Small Cell Lung Cancers Using Targeted Next-Generation Sequencing. 2016;18(9):577-583.
5. Oversigtskort lungecancer TNM 9. Tilgået fra denne side 10.09.2025 - https://www.lungecancer.dk/tnm/